logiske niveauer

Der er stor forskel på om en person siger at han ryger eller om han siger at han er ryger. I det ene tilfælde, er rygningen noget han gør - en adfærd, mens han i den anden situation, identificerer sig som ryger. De to sætninger kan indplaceres i nogle logiske niveauer og i NLP arbejdes der ofte med seks niveauer som vil blive gennemgået i denne artikel.

Robert Dilts er en af de mest indflydelsesrige skikkelser inden for Neuro Lingvistisk Programmering (NLP) og har siden 1970’erne været en central udvikler, forfatter og træner i feltet, og har bidraget med flere af de modeller og teknikker, der i dag anses som fundamentale i NLP. En af hans mest kendte modeller, er de logiske niveauer som han beskriver i bogen ”Så kan du godt tro om igen…” som denne artikel tager primært afsæt i.

Anvender man modellen til at indplacere de to indledende udsagn, så bliver det tydeligt at de kræver to vidt forskellige tilgange. Forestil dig en person, der ønsker at tabe sig og derfor ændrer på sine omgivelser: Hun køber en ny badevægt, rydder ud i køkkenskabene, indkøber sund mad, melder sig ind i et fitnesscenter og downloader en app til at måle kalorieindtag. Alt sammen fornuftige tiltag, men efter et par uger glider hun tilbage i gamle mønstre: Hun spiser, når hun er stresset, springer træningen over, når hun er træt, og belønner sig selv med mad.

I dette eksempel forsøger hun at skabe forandring på det laveste logiske niveau som er i omgivelserne, mens udfordringen i virkeligheden ligger højere oppe i modellen. De ydre justeringer giver kun en midlertidig vilje til forandring, og den holder kun så længe, hun tror på, at hun kan lykkes. Tilrettede omgivelser kan til tider være nok, men i dette eksempel er det kun en støtte til forandringen som også må indebære arbejde på højere niveauer og kan ikke stå alene.

Overbevisning

Forestil dig, at personen bærer overbevisninger som:
Det er håbløst – jeg når aldrig mit mål – hvorfor så forsøge?
Jeg er ikke god nok for jeg har ikke det, der skal til – jeg er jo hjælpeløs.
Måske kunne jeg lykkes og jeg har antagelig hvad der skal til, men jeg fortjener det ikke for jeg er værdiløs.

Håbløshed, hjælpeløshed og værdiløshed er eksempler på dybe overbevisninger, som skabes i menneskets indre og som i høj grad styrer ens adfærd. Det interessante er, at disse overbevisninger både kan udfordres og ændres, men efter Robert Dilts overbevisning, kan det ikke ske udefra gennem velmente argumenter eller gode råd. Hvis man vil hjælpe et andet menneske med at ændre sine overbevisninger, skal man alene lede personen til selv at opdage nye muligheder og skabe sin egen indre forandring.

Der er mennesker som er bange for at se sig selv få succes, fordi de er så sikre på, at de ikke er i stand til at få det. Faktisk får det at tro, at noget mislykkes, måske selv den bedste succes-teknik til at mislykkes. Det omvendte er også tilfældet – at tro på placeboen får den til at virke.

Niveauernes indbyrdes påvirkning

Personen fra eksemplet, som ændrede på omgivelserne, gjorde det igennem ændret adfærd. Hun kan ikke rigtigt forstå eller forandre omgivelser før hun er over dem og altså i sin adfærd. På samme måde gælder det for de øvrige niveauer, at når man først har identificeret hvilket niveau noget skal ændres på, så må man gå op på niveauet over for at kunne forstå det lavere niveau og bringe forandring dertil. Det er muligt at foretage en ændring på samme niveau, men den vil ofte være begrænset og skrøbelig.

En forandring på niveauet over er derimod langt mere effektiv og varig, fordi den påvirker flere niveauer og giver en mere fuldkommen indflydelse. Dilts grundlag for denne betragtning, var en viderebygning på Gregory Batesons grundlæggende ”logical levels of learning” fra 1954, der opererede med, at hvert niveau organiserer og styrer niveauet under, hvilket betyder:

• Hvis du ændrer noget på et lavere niveau, påvirker det måske de højere niveauer – men ikke nødvendigvis
• Hvis du ændrer noget på et højere niveau, vil det påvirke de lavere niveauer, fordi de skal tilpasse sig.

Meningens betydning

I mange år har det øverste niveau været omtalt Spiritualitet og i denne kontekst, dækker det over noget som er større end en selv og det behøver ikke at blive tolket som noget religiøst. Det er ikke identitet og det handler ikke om mig.

Det handler om at være medlem af et større system som fx kan være en sag, et fællesskab, ens familie, ens tro eller ens arbejde hvis det opleves som en mission som bidrager til noget der er større end en selv og giver mening og forbundethed. Det viser sig som en oplevelse af at være forbundet med noget større end en selv.

Jeg oplever gerne lidt forvirring omkring ordet og er tilfreds med at Dilts i sin seneste version, har ændret Spiritualitet til Purpose – altså Mening.
I hans senere version, har han også grafisk vendt den øverste trekant og ladet to pile pege opad for at illustrere de stadigt større systemer og ”felter” som vi er en del af.

Maslows kendte behovspyramide er for det meste afbildet med 5 niveauer og han blev i årtier citeret for en pyramide der sluttede med selvrealisering som det højeste et menneske kunne stræbe efter. Men i hans senere arbejde, tilføjede han et 6. niveau kaldet Transcendens, hvor man ikke længere er primært optaget af egne behov, men af at bidrage til noget større som mennesker, fællesskaber, naturen eller et højere formål, hvilket kan sammenlignes med Dilts højeste niveau.

Maslow så transcendens som en modvægt til individualisme, hvor mennesket får et globalt, etisk og fællesskabsorienteret perspektiv. Det er i øvrigt tankevækkende at Maslow ofte bliver brugt som symbol på individualisme, og at han igennem sin egen udvikling, endte med noget meget mere kollektivt og eksistentielt.

I eksemplet med personen, der ønsker at tabe sig, kan udfordringen vise sig at ligge helt oppe på identitetsniveau. Det betyder, at varig forandring først bliver mulig, når der arbejdes på niveauet over, hvor hun kan opdage en dybere mening såsom: Jeg vil gerne være en del af en familie, der lever sundt og aktivt.

Kærlighed

Dilts studerede også de sprogmønstre som Jesus brugte og hvad han kunne lærer om hans strategier og system af overbevisninger. Jesus blev bedt om at nævne det største bud og han sagde i Markusevanguliet 12:29-30: ... du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og hele din styrke.

Jesus sagde også at det andet bud er: Du skal elske din næste som dig selv.

Når du er afbalanceret og kongruent, skal du elske mennesker omkring dig på samme måde, som du elsker dig selv. Men hvis der mangler balance imellem alle disse niveauer, hvis der for eksempel opstår en indre konflikt, hvor du hader dig selv, så opstår inkongruens. Og i den tilstand vil du uundgåeligt komme til at behandle andre, som du behandler dig selv - med had og inkongruens.

Derfor må dette komme først: Kongruens i dit indre.